Branchefællesskabet for arbejdsmiljø.
Søg

Corona i butikken – uden konflikter: Fem nye film fra BFA Handel

Konflikter kan ikke undgås – heller ikke i kunderelationer, hvor der kan være mange interesser på spil. Men man kan lære at håndtere konflikter konstruktivt, målrettet og ligeværdigt, og skabe gode løsninger for både forretningen og kunden.

Forebyggelse af konflikter er blevet ekstra aktuelt under corona-epidemien, hvor der let kan opstå diskussion med fx kunder som ikke respekterer reglerne om afstand, håndsprit og mundbind.

Se filmene og snak sammen om jeres oplevelser. Brug dem sammen med dialogmaterialet.

 

BFA Handel har udviklet en serie små film, som kan hjælpe jer, når I skal gøre kunderne opmærksomme på at følge myndighedernes retningsliner og bære mundbind i butikken, bruge håndsprit, holde afstand og handle ind alene – uden at det fører til konflikter.